​Forretningsorden for bestyrelsen for Anholt Skole og Børnehave

Skolebestyrelsen består af 5 forældrerepræsentanter og hvis det er muligt 2 suppleanter. Med en fordeling, om muligt, 3 forældrerepræsentanter fra Skole og 2 forældrerepræsentanter fra Børnehaven. 

Forældrerepræsentanterne fra Skolen er valgt for en 4 års periode, mens forældrerepræsentanterne fra Børnehaven er valgt for en 2 års periode. 

Grunden til at forældrerepræsentanterne for Børnehaven er valgt for en 2 års periode er, at det skal sikres, at der altid er forældrerepræsentanter repræsenteret i Skolebestyrelsen.

Blandt medarbejderne i Skole og Børnehaven vælges en repræsentant fra Skole og en fra Børnehaven. De vælges for en 1 års periode og valget finder sted når skoleåret starter.

Blandt alle eleverne vælges der 2 elevrepræsentanter for en 1 års periode og valget finder sted i starten af skoleåret. 

Det er kun elever fra 5 til 9 klasse, der kan vælges som elevrepræsentanter. Desuden medvirker souschef og skoleleder og de er bestyrelsens sekretær og drager omsorg for at bestyrelsens protokol føres under møderne. 

Elevrepræsentanterne må ikke deltage i dele af mødet, der måtte omhandle personsager.

Inden første skolebestyrelses møde vælges ved bundet flertalsvalg, blandt forældrerepræsentanterne, en formand og en næstformand af forældrerepræsentanterne.

Valget gælder i 2 år. Der foretages valg til det kommende skoleår hvert andet år i juni måned. 

Hvis formanden udtræder af skolebestyrelsen inden valgperiodens udløb, indtræder næstformanden som formand.